e-læringsværktøjet
Gode råd
- Afsæt tid til at blive bekendt med teksteditorens muligheder og fastlagte typografier
- Indtast en prøvetekst og vurder, om nogle af de fastlagte typografier ønskes ændret
For at digitale tekster skal kunne vises på skærmen, skal de indtastes i et e-læringsværktøj, hvor den studerende kan tilgå teksten. Et sådan værktøj kommer i mange forskellige former; som fx digitale dokumenter (Word, PDF, i-bøger), learning management systemer (LMS) eller almindelige websites. Fælles for dem alle er, at de giver undervisere og forfattere af e-læring mulighed for at blande tekst og visualiseringer i en interaktiv ramme, som den studerende kan tilgå på forskellige tidspunkter og steder.
Teksteditoren
En teksteditor er det specifikke felt, hvor teksten lægges ind og formateres i et e-læringsværktøj. Man kan betegne en teksteditor som et simpelt tekstbehandlingsprogram integreret i e-læringsværktøjet.
Forskellige teksteditorer har forskellige typografiske muligheder, men de fleste editorer giver mulighed for at bestemme tekststørrelser, farve, justering, punktopstilling og valg imellem forudbestemte typografiske formateringer.
Fastlagte typografier
De fleste e-læringsværktøjer har nogle forudbestemte typografiske regler sat op for at sikre et ensartet udtryk. Det betyder, at man som indlægger af tekst, er tvunget til at følge disse regler, selv om de ikke altid er fordrende for læseligheden. Har man mod på det (og tid til det), giver mange teksteditorer dog mulighed for at omgå nogle af disse regler ved at give indlæggeren mulighed for ændre i koden bag teksten.
De typografiske regler er bestemt igennem HTML og CSS-koder, og skal disse koder ændres, kræver det et kendskab til HTML og CSS. Dette emne ligger uden for rammerne for dette site, men her er et par links videre til de interesserede:
https://www.w3schools.com/css/
https://www.w3schools.com/html/
https://www.codecademy.com/