Visualiseringsdesign
  • Forside
  • Visualiseringsmodel
  • Modaliteter
  • Digitale tekster
  • Dokumenter
  • Kurser
  • VisuTips
  • Om siden
  • Search
  • Menu Menu
  • Forside
  • Visualiseringsmodel
    • Hvad er en visualisering?
    • Modellens 5 trin
    • Arbejdsgang
    • 1. Læringsmål
    • 2. Rammer
    • 3. Visuelle krav
    • 4. Den kommunikative strategi
      • 4.a De 7 kommunikative strategier
      • 4.b Retningslinjer
      • 4.c Valg af kommunikative strategier
    • 5. Kognitive principper
      • 5.a Fokusér på primært/vigtigt indhold
      • 5.b Bring før-viden fra langtidshukommelsen i spil
      • 5.c Reducer belastning af arbejdshukommelsen
      • 5.d Faciliter opbygning af nye mentale modeller
      • 5.e Overfør læring til anvendelsesområder
      • 5.f Motiver de lærende til at gennemføre læringsmål
      • 5.g Differentiering
  • Modaliteter
    • Illustration
    • Foto
    • Video
    • Animation
    • Interaktivt medie
    • Lyd
    • Tekst i grafik
  • Digitale tekster
    • e-læringsværktøjet
    • Læsetypografi
    • Hierarki og struktur
    • Placering af visualiseringer
    • Minimering af visuel støj
  • Dokumenter
  • Kurser
  • Om siden

FOTO

Fotografiets styrke er den dokumentariske værdi, som ofte opfattes som autentisk og troværdig. I uddannelsessammenhæng vil fotos ofte bidrage til at bringe virkeligheden – fx fra en arbejdssituation i en virksomhed – ind i undervisningsrummet. Nogle målgrupper kan ligeledes opfatte et foto som udryk for en højere grad af seriøsitet og troværdighed end eksempelvis en illustration.

‌

Sammenlignet med en illustration vil et foto som regel have en langt højere detaljegrad, hvilket afhængigt af læringssituationen kan være både en fordel og en ulempe. Når vi ser på et foto, er det ligeledes nemmere at afkode ansigtsudtryk og lignende sociale informationer.

‌

Sammenlignet med en illustration har et foto altså en rig detaljegrad og autenticitet. Men det kan være en udfordring at tilpasse et indhold, der kan være relevant i en særlig læringssammenhæng. Det gælder i forhold til at foretage rettelser i et eksisterende foto. Det gælder også fotos, der kan være vanskelige at tage – fx inde i en krop.

Kort sagt er det ved illustration tegnerens fantasi, der sætter grænsen, mens ved et foto er det realiteten og de rammer, fotografen har at arbejde indenfor. Desuden er udgifter til fotograf, udstyr eller billeddatabase ofte høje i forhold til andre medietyper.

‌

Eksemplet ovenfor kunne høre til et læringsmateriale, hvor forfatteren til materialet gerne vil have gennemført en række tilpasninger, herunder at kvindens vest skal være grøn, at hun ikke skal have hjelm på, og at der skal tilføjes flere kasser i billedet foran hende. En del af disse ændringer kan gennemføres med billedmanipulation, men det går på kompromis med autenticiteten, og andre ændringer er meget svære at gennemføre, når først fotoet er taget.

‌

Fotos kan med fordel kombineres med illustration for at hjælpe med at indsnævre fokus og rette opmærksomheden mod vigtige detaljer. På den måde er det også muligt at imødekomme problematikken omkring rettelser.

Typer af fotos

  • Informative fotos
  • Skærmbilleder
  • Dekorative fotos

Informative fotos

Informative fotos er oftest opstillede og dokumenterende. I modsætning til et dekorativt foto har det informative foto et tydeligt fagligt indhold, som skal kunne afkodes af den studerende. Et godt eksempel på et informativt foto er en virksomhedscase, hvor den studerende ser en konkret arbejdssituation i virksomheden.

Skærmbilleder

Skærmbilleder er nyttige i forbindelse med instruktioner, fx i anvendelse af et program, hvor den autentiske dokumentation er i fokus. Når man benytter et skærmbillede, er det som regel, fordi man ønsker en høj grad af genkendelighed.

Dekorative fotos

Det dekorative foto har en æstetisk funktion og bruges til at motivere den studerende i læreprocessen ved at skabe visuelle pauser, forskønne og derigennem gøre materialet lettere fordøjeligt og mere appellerende for den studerende.

  • Modaliteter
  • Illustration
  • Foto
  • Video
  • Animation
  • Interaktivt medie
  • Lyd
  • Tekst i grafik
eVidenCenter - Det Nationale Videncenter for e-læring | Sønderhøj 9 | 8260 Viby J | Tlf. 8936 3333 | - powered by Enfold WordPress Theme
Scroll to top